Kombinationen af jordbær og rabarber er, for mig, smagen af sommer. Det er to sæsonvarer, som jeg hvert år glæder mig til at arbejde med. Denne opskrift fik jeg på et tidspunkt af min veninde Helle. På daværende tidspunkt, var den godt nok med hindbær, så jeg tillod mig at modificere den lidt.
Til 10 personer brugte jeg følgende
- 2 dl. hele mandler
- 12 stk. Digestive kiks
- 1/2 tsk bagepulver
- 1 tsk. vanillesukker
- 2,5 dl. rørsukker
- 5 stk. æggehvider
- 200 gr. jordbær
- 1/2 dl. små, røde rabarber
- 4 spsk. rørsukker
- 1 stk. vanillestang
- 3 blade husblas
- 200 gr. Philadelphia neutral smørreost
- 0,5 L. fløde
Fremgangsmåde
Mandel/kiksebund: Hak mandlerne groft i en foodprocessor. Tilsæt kiks og blend igen. Det skal ikke være alt for fint. Kom kikseblandingen i en skål og tilsæt vanillesukker og bagepulver.
Pisk æggehviderne stive imens sukkeret tilsættes lidt af gangen. Pisk indtil hviderne får en sej “guf-agtig” konsistens. Vend hviderne og kikseblandingen grundigt sammen og kom massen i en smurt springform (kom gerne papir i bunden)
Bag ved 175 grader i ca. 25 min. Den skal være gylden. Lad bunden køle helt af i formen.
Fyld: Kom husblas i koldt vand. Skær jordbær i kvarte og rabarber i små stykker. Tilsæt 1 spsk. vand, rørsukker og vanille. Kog forsigtigt op og lad simre et par min. Tilsæt den opblødte husblas til den varme jordbærkompot og blend til ensartet konsistens. Lad den blendede mos køle af.
Pisk Philadelphia og mos grundigt sammen. Pisk fløden til let skum. Vend forsigtigt med jordbærmassen og fordel over kiksebunden. Toppen glattes og kagen sættes på køl i 3-4 timer.
Anretning: Når kagen skal serveres, er det en god idé at tage en skarp kniv og lune i varmt vand, hvorefter man forsigtigt skære langs med kanten af formen. Tag forsigtigt formen af og flyt kagen over på det ønskede serveringsfad. Pynt med friske jordbær og revet chokolade.








Det ser super lækkert ud, men det kunne være skønt med en ca størrelse på springformen, da der findes mange forskellige størrelser
Hej Lene,
Den springform jeg plejer at bruge måler 23 cm. 🙂
Er først fornylig blevet opmærksom på din skønne hjemmeside. Men er allerede lidt afhængig 😉 Så nu overvejes at prøve madplaner af…
Måske du kunne hjælpe mig lidt med en udfordring jeg af og til møder i mit køkken.. Min yngste datter er desværre allergisk overfor mandler og nødder. Det betyder at der er rigtig mange opskrifter jeg må gå udenom, ikke mindst fordi mandelmel bliver anvendt i mange spændende opskrifter. Men det kunne jo være fedt hvis jeg blot kun finde et alternativ feks til denne skønne opskrift. Kan du hjælpe mig?
God weekend.
Jette
Alletiders, Jette 🙂
Velkommen til!!