Efterår er æbletid, og I kan selv lave de fineste kandiserede æbler.
Det er let, og børnene kan evt. pynte dem med drys af kokosmel, hakkede nødder/ mandler eller hvad de nu bedst kan lide.
Men husk, at selve arbejdet med det kogende sukker kun er for voksne.
Fremgangsmåde
Vask og tør æblerne godt, fjern stilk og blomst og sæt en træpind i på stilkens plads.
Kom vand og sukker i en lille kasserolle. Varm massen op og tilsæt eddiken.
Du kan enten bruge et sukkertermometer til at se, når massen har nået 162 grader C. Ellers kan du bare dyppe skaftet på en træske ned i blandingen og derefter i koldt vand. Massen er klar, hvis den bliver hård under det kolde vand.
Tag kasserollen af varmen, dyp æblerne i sukkermassen og drej dem rundt mange gange i massen. Det er lettest at få æblerne kandiseret pænt, hvis kasserollen tippes lidt, og æblet drejes rundt. Husk at genopvarme sukkeret lidt mellem hvert æble.
Hvis æblerne skal have drys på, skal det det kommes på med det samme..
Når æblerne er færdige, sættes de til afkøling på en plade med bagepapir.
(opskrift fundet hos Danmarks Rejsen)




