Skøn, sukkerfri Müsli, fyldt med sunde kerner og nødder 
En god måde at få brugt evt. rester af julenødder..
Til ca 1 l müsli brugte jeg følgende
- 5 dl. grovvalsede havregryn
- 1 dl. græskarkerner (kunne sagtens være solsikkekerner)
- 1 dl. rosiner (kunne også være tørrede tranebær ell. abrikoser)
- 3 dl. blandede nødder (fx hassel-, para-, val-, pekannødder og mandler)
- 1/2 dl. god olie
- 2 spsk. agavesirup
- 1/2 tsk. vanillepulver
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader. Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør, hed pande sammen med kernerne.
Køles af.
Varm en stegepande op og tilsæt agavesirup. Lad det bruse op og tilsæt herefter havregrynene. Rør i dem konstant, indtil de har absorberet al olie og sirup og begynder at tage farve. Kom grynene op på en bageplade med papir og rist dem færdige i ovnen, indtil de er gyldne. Tag dem ud og lad dem køle af på bagepladen.
Nu skal gryn, nødder og tørrede frugter bare blandes sammen. Tilsæt vanillepulver (ikke at forveksle med vanillesukker).
Ryst godt og opbevar i lufttæt beholder 
Smager skønt ovenpå fx skyr evt. sammen med blåbær og æblestykker…







