Skønne, sunde og super nemme Laksefrikadeller med Fennikel/ Appelsin salat 
Til 4 personer brugte jeg følgende
- 800 gr. fersk laks
- 3 æg
- 3 spsk. creme fraishe (evt. skyr)
- 2 håndfulde havregryn
- en håndfuld friskhakket purløg
- salt og peber
Fennikel / Appelsinsalat
- 1 stk. Fennikel
- 4 stk. appelsiner
- 1 spsk. æblecidereddike (eller fx hvidvinseddike)
- 2 spsk. god olivenolie
- en håndfuld friskhakket purløg
- salt og peber
Fremgangsmåde
Skær laksen i grove tern og blend den i foodprocessor.
Tilsæt æg, creme fraishe og havregryn -blend igen. Til sidst røres friskhakket purløg i farsen og den krydres med salt og peber.
Steg i lidt god olie ved moderat varme.
Fennikel / Appelsinsalat
Skær fenniklen i super tynde skiver (det er en fordel at bruge en mandolin) sæt den på køl.
Skær appelsinerne i fileter (se tip hertil andet sted på siden) gem appelsinsaften. Hak purløget fint.
Lige før servering blandes fennikel med appelsinfiletter, appelsinsaft, olie og friskhakket purløg, krydr med salt og peber.
-Klar til servering







